Nyt år, nye tiltag - Aalborg Storcenter

Nyt år, nye tiltag

jan 2, 2020

Indgangen til et nyt kalenderår, ja endda et nyt årti, bruges ofte til at rense tavlen og sætte nye mål. Mange har indledt januar med et ønske om at ville motionere mere, sætte en stopper for dårlige vaner eller skrue ned for stress og jag og bruge mere tid med familien.

Hos Aalborg Storcenter er vores mål både for i år og de forgangne år altid det samme: Vi vil give børn og voksne, der besøger Aalborg Storcenter, en uforglemmelig oplevelse. Derfor er det vores fornemmeste opgave at finde på spændende koncepter, involverende aktiviteter og skabe et attraktivt shopping-miljø til dig og din familie. Og det fortæller vi vanen tro gerne om i ASTC-magasinerne, der som noget helt nyt fremadrettet også vil udkomme i en særlig online-udgave som denne.

I online-magasinerne vil hovedfokus være på gode tilbud fra centerets butikker, men i denne første udgave af ASTC’s onlinemagasin får du i anledningen af vinterferien også idéer til hygge med ungerne på gammeldags maner – helt uden skærm – som blandt andet byder på kreativ udfoldelse derhjemme og mulighed for at opleve det populære Cirkus Mascot i Aalborg Storcenter. Vi har desuden samlet inspiration til forårets mode- og interiørhits og sat fokus på to motionsformer til dig, som gerne vil være aktiv i 2020.