Pilgrim

Det hele begyndte i 1983, da de to danskere – Annemette Markvad og Thomas Adamsen – rettede deres innovative energi mod smykkedesign og fremstillede unikke smykker, som de primært solgte på festivaler. Med stor kærlighed til musik og mennesker skabte de smykker, som afspejlede deres spontanitet, intimitet og autenticitet; alle dybtfølte værdier.

“Thomas og jeg var ikke forretningsfolk, og vi har bygget Pilgrim op med hjertet. Fra begyndelsen havde vi to vigtige missioner. Den ene var at skabe smukke smykker, der ville få dig til at føle dig endnu mere smuk. Den anden var at bygge en arbejdsplads, hvor hver eneste medarbejder nød at komme på arbejde, og hvor respekt, ansvarlighed og tillid var værdier, der blev sat i praksis hver dag.” – Annemette Markvad, grundlægger.