Ny Gade
www.grenes.dk

Søstrene Grenes

Hos Søstrene Grene finder De spændende varer fra nær og fjern, smukt præsenteret i en labyrint af farver, former og dufte. I butikken finder De altid et stort sortiment af populære faste varer samt en lige så stor gruppe af varer som skifter fra uge til uge. Fælles for produkterne er dog, at der altid er stillet høje krav til funktionalitet og kvalitet – en stor del af produkterne er designet af vores hold af dygtige designere og findes derfor kun hos Søstrene Grene.

Priserne holdes på et rimeligt niveau, ved hjælp af direkte køb hos producenterne i store mængder og moderne logistik. Priserne kalkuleres ud fra en fast avance og ikke ud fra hvad produkterne rent faktisk kunne have været solgt til, det betyder at priserne ofte bliver skæve, men også at De altid kan regne med ikke at komme til at betale for meget for produktet. Vi holder ikke udsalg og giver ikke mængderabat, det synes vi er det mest korrekte.

Vores mål er at tilbyde gode, relevante produkter og en unik indkøbsoplevelse, der gør Søstrene Grene til alle vore kunders favoritbutik. Derfor er de fleste butikker også drevet på franchisebasis – dvs. at der i hver butik findes en person som ejer butikken og brænder for at drive den så godt som overhovedet muligt.