03. maj - 04. maj
Lav din egen karnevalsmaske 🎭
Klar, parat, Børnekarneval! Den 3.-4. maj 2025 kl. 10-16 forvandler vi Centertorvet i Aalborg Storcenter til et festfyrværkeri af farver, kreativitet og karnevalsstemning! Vær med til en sjov og hyggelig optakt til Aalborgs Børnekarneval. Vi klipper, klistrer og kreerer – alt sammen under årets tema ”Dit sande jeg” ✨
🧑🏼🎨 Gratis maske-workshop
Bliv helt klar til Børnekarneval ved at skabe din egen unikke maske. Dyk ned i en verden af farver, fjer, glimmer og glitter. Det eneste du skal medbringe, er dit gode humør og gå-på-mod, så hjælper vi med resten.
📍 Du finder workshoppen på Centertorvet både den 3. og 4. maj kl. 10-16.
🎟️ Tegnekonkurrence – vind et armbånd til Børnekarneval
Udfold din kreativitet og farvelæg dit sande jeg ved tegnestationen på Centertorvet og vær med i lodtrækningen om et gratis armbånd til Børnekarneval. Vi udlodder 10 armbånd og trækker og kontakter vinderne den 5. maj 2025. Armbåndet skal afhentes i Aalborg Storcenter.
📍 Du finder tegnestationen på Centertorvet både den 3. og 4. maj kl. 10-16.
🐻 Mød Buller og Karnevello
Som altid kan du møde vores søde og charmerende maskot Buller lørdag den 3. maj kl. 10-16 og søndag den 4. maj kl. 10-15. Han har inviteret en af hans bedste maskotvenner – Karnevello – som besøger centret og deler slik, high-fives og krammere ud til alle sammen med Buller i tidsrummet kl. 10-13 begge dage. Kig forbi og sig hej til de to festlige maskotter.
📍 Du finder Buller og Karnevello rundt i centret.
📸 Bliv tryllet om til Buller og Karnevello
På Centertorvet kan du prøve vores seje fotostander, hvor du kan stikke hovedet igennem hullet i væggen og blive tryllet om til de to søde maskotter. Aktiviteten er for både store og små. Forevig det smukke og magiske øjeblik med dit kamera og hav det som et minde fra en fantastisk dag.
📍 Du finder fotostanderen på Centertorvet.
👑 Mangler du noget til dit kostume?
Vores butikker står klar med alt til udklædningen! Hvad end du mangler et kostume, en lille detalje eller krea-ting, så kan du finde det i Aalborg Storcenter.
🌟 Årets Tema: Dit sande jeg
Deltag i Børnekarneval lørdag den 17. maj, og mærk den inspirerende, legende og livsbekræftende fejring af samhørighed og mangfoldighed. Tag med på en magisk rejse gennem byen, hvor du sammen med tusindvis af udklædte børn og familier vil danse og hoppe i takt med internationale karnevalsgrupper og lokale sambadansere. Vi bevæger os mod Den Fortryllede Park, hvor endnu mere eventyr venter.
Vi glæder os til to dage fyldt med sjov, kreativitet og dit sande jeg! Tag venner og familie med og vær med til at gøre dette Børnekarneval uforglemmeligt 🥳